Aureliahuset
- For integreret sundhed & livskunst
Vores historie
Aureliahuset er vokset frem af relationer og erfaringer, der rækker mange år tilbage.
Vi er tre kvinder, som har kendt hinanden siden ungdommen og gennem livet har fulgt forskellige veje inden for ledelse, forskning, terapi og krops- og bevidsthedsorienterede praksisser – med en fælles interesse for menneskelig trivsel og udvikling.
Gennem vores arbejde har vi bevæget os på tværs af faglige traditioner og tilgange til sundhed. Vi har set, hvordan der kan opstå afstand mellem det etablerede behandlingssystem og mere erfarings- og kropsbaserede perspektiver – og samtidig, hvad der sker, når disse perspektiver får lov at mødes og berige hinanden.
Derfor har vi længe båret på en fælles drøm: at skabe en ramme, hvor mennesker kan mødes som hele og komplekse væsener, og hvor faglige forståelser suppleres med en nysgerrighed på den enkeltes liv, ressourcer og potentiale.
Da muligheden for at overtage Avlsgården i Bernstorffs Slotspark opstod, føltes det som det naturlige næste skridt. Den gamle bygning, roen og naturen omkring den gav genklang i det, vi allerede bar på.
Det er en drøm, der har modnet over tid – og som nu har fået et hjem.
vores vision
Aureliahuset er skabt ud fra en vision om at samle det, der ofte er adskilt.
Vi ønsker at skabe et tværfagligt sundheds- og behandlingshus, hvor biologiske, psykologiske og eksistentielle dimensioner ses som sammenhængende dele af menneskets helhed.
Vi arbejder ud fra en integrativ tilgang, hvor biologiske, psykologiske og eksistentielle dimensioner forstås som sammenhængende dele af menneskets sundhed. Her er ikke fokus på hurtige løsninger, men på bæredygtig forandring og livsmestring.
Vi ser sundhed som mere end fravær af sygdom. Sundhed er evnen til at mærke sig selv, regulere sig, skabe mening og leve med indre styring. Derfor rummer Aureliahuset både behandling, bevægelse, samtale og fordybelse – og et fagligt fællesskab, hvor inspiration og samarbejde kan opstå på tværs.
I Aureliahuset mødes faglighed, etik og menneskeligt nærvær.
Et sted, hvor mennesker kan blive mødt som hele mennesker.
Velkommen til Aureliahuset - et rum for menneskelig transformation

lokaleudlejning
Vi er beliggende i en smuk, historisk
bygning med rolige omgivelser og god
atmosfære. Huset danner ramme om
praksis og fællesskab for fagpersoner, der
arbejder med menneskelig sundhed, trivsel
og udvikling.

events
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed malesuada faucibus ex nec ultricies. Donec mattis egestas nisi non pretium. Suspendisse nec eros ut erat facilisis maximus. In congue et leo in varius. Vestibulum sit amet felis ornare, commodo orci ut, feugiat lorem.
